OTA Solgryn, med den gule sol og de rød-hvide farver, står stærkt – og positivt – i de fleste danskeres bevidsthed. De velsmagende, kerneristede havregryn har været at finde på supermarkedets hylder gennem generationer, og OTA Solgryn-brandet er forbundet med en god portion nostalgi og tradition.
Da Crispy Food skulle lancere en række nye produkter under OTA Solgryn ”parasollen” var det derfor essentielt, at de nye brand extensions udsprang af den oprindelige kernefortælling – samtidig med, at der tydeligvis var tale om nye produkter med deres eget liv.