Handelsbetingelser
Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler indgået mellem Wonderfuel og vores kunder, medmindre andet er skriftligt aftalt.
1. Generelt
Ved accept af vores tilbud accepterer kunden samtidig disse handelsbetingelser. Handelsbetingelserne kan til enhver tid ændres af Wonderfuel og ændringerne vil være gældende fra det tidspunkt, de er offentliggjort på vores hjemmeside.
2. Ansvar for tredjepartstjenester og leverancer
Wonderfuel benytter tredjepartsleverandører til visse ydelser. Vi bestræber os på at vælge pålidelige leverandører, men vi påtager os intet ansvar for fejl, mangler, forsinkelser eller andre problemer, der opstår som følge af tredjepartsleverandørers ydelser, herunder nedbrud af servere, manglende internetforbindelse eller andre tekniske problemer hos vores leverandører.
Såfremt kunden selv står for at håndtere trykprocessen med eksterne leverandører, er Wonderfuel fritaget for ethvert ansvar for eventuelle fejl, mangler eller forsinkelser, der måtte opstå som følge af trykprocessen. Dette inkluderer fejl i trykmaterialer, farver, formater eller andre tekniske aspekter, som ikke er relateret til den trykklare fil leveret af Wonderfuel.
3. Force majeure
Wonderfuel kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser, manglende opfyldelse af aftaler eller andre fejl og mangler som følge af force majeure-forhold. Ved force majeure forstås forhold, som ligger uden for Wonderfuels kontrol, og som vi ikke med rimelighed kunne forudse ved aftalens indgåelse. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, naturkatastrofer, krig, terror, brand, pandemier, strejker, offentlige påbud og nedbrud af infrastruktur, herunder internet- eller serverudfald.
I tilfælde af force majeure har Wonderfuel ret til at udskyde leveringstiden eller helt annullere aftalen uden nogen form for kompensation til kunden.
4. Ansvarsbegrænsning
Wonderfuel er i intet tilfælde ansvarlig for indirekte tab, herunder, men ikke begrænset til, tab af fortjeneste, driftstab, tab af data eller omkostninger forbundet med genskabelse heraf. Vores ansvar er begrænset til det beløb, kunden har betalt for den pågældende ydelse.
5. Betalingsbetingelser
Betaling skal ske i henhold til den aftalte betalingsfrist, som fremgår af fakturaen. Ved forsinket betaling forbeholder Wonderfuel sig retten til at pålægge renter i overensstemmelse med gældende lovgivning.
6. Lovvalg og værneting
Enhver tvist mellem parterne, der måtte opstå i forbindelse med disse handelsbetingelser eller en indgået aftale, skal afgøres efter dansk ret og ved retten i København.